Tilslutningsafgift til kloak – domme og retspraksis


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/retssamfund.dk/public_html/wp-content/plugins/social-warfare/functions/social-networks/googlePlus.php on line 71

Vi vil nu se på et par domme om tilslutningsafgift til kloak. Statsforvaltningen har i forbindelse med Maglebys kloakering udtalt, at det henhører under domstolene at afgøre, hvorvidt den østmønske landsby var offentligt kloakeret eller ej inden 2010. Og dermed altså, om der er lovhjemmel for den af Vordingborg Forsyning pålignede tilslutningsafgift.

 

Klodskov mod Guldborgsund Spildevand A/S

D. 11. oktober 2016 blev der afsagt dom ved Østre Landsret i en tvist om tilslutningsafgift mellem en husejer i Klodskov og Guldborgsund Spildevand A/S. Sagen havde forinden været rejst i Byretten, men her havde borgeren tabt.

Dommen i landsretten faldt ud til borgerens fordel. Konsekvensen af dommen var, at Guldborgsund Spildevand måtte betale sagens omkostninger. Dommens konsekvens var også, at samtlige 41 lodsejere med afledning til det gamle kloakanlæg langs Klodskovvej fik rettens ord for, at Guldbogsund Spildevand A/S ikke var berettiget til at opkræve tilslutningsafgift.

Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at de gamle sognerådsprotokoller fra 1910 dokumenterer, at der på beboernes ønske blev foretaget en uddybning af grøft til 1,7 m. Dette er langt dybere end et rent vejafvandingsanlæg, hvor 0,5 m dybde er tilstrækkeligt. Læs dommen i sagen Christen Vagn Jensen vs. Guldborgsund Spildevand A/S.

 

Kelstrup mod Slagelse Kommune

En anden dom der er værd at nærlæse – selv om den er fra 2006, altså før udskillelsen af kommunernes  forsyningsselskaber – er Retten i Slagelses dom til fordel for 35 lodsejere i Kelstrup. Her var modparten Slagelse Kommune.

Også her lagde retten vægt på de gamle sognerådsprotokoller. Af dem fremgik, at den oprindelige kloakering blev etableret på grundlag af sognerådets initiativ og beslutning. Dertil havde kommunen efterfølgende vederlagsfrit vedligeholdt anlægget. At området i spildevandsplanen fra 1985 af blev betegnet som privat, ændrede ikke ved rettens konklusion. Domsafsigelsen fastslår, at området var offentligt kloakeret, og at der derfor ikke kan opkræves tilslutningsafgift i forbindelse med kommunens etablering af nyt kloaksystem i  2002.

 

Brian Jacobsens skrift fra 2012

brian-jacobsen-tilslutningsafgift-kloak-2012

 

 

 

 

 

 

 

Domsafsigelserne falder helt i tråd med Brian Jacobsens skrift fra 2012  “Spildevandsforsyningsselskabers mulighed for opkrævning af tilslutningsbidrag.”  Denne vejledning på cirka 60 sider redegør detaljeret for problemstillingen, herunder historik og retspraksis. I den afsluttende konklusion opsummerer Brian Jacobsen på side 54 bl.a.:

“I forhold til opkrævningen af tilslutningsbidrag kan det konkluderes, at SBL (editor’s note: SBL = Lov nr. 633 af 7.6.2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
mv.)
efterlader begrænsede muligheder for opkrævning af tilslutningsbidrag. Som retspraksis illustrerer, skal der kun lidt til, for at en ejendom anses for allerede at være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg med den konsekvens, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag. Det afgørende kriterium, for om en ejendom ved nykloakering skal anses for tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg og dermed ikke skal betale tilslutningsbidrag, er, om forsyningen (tidligere via sognerådet) har været involveret i det oprindelige kloakeringsprojekt.
Såfremt forsyningen har været involveret i det oprindelige kloakeringsprojekt,
skal ejendommen anses som tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og der
kan ikke opkræves tilslutningsbidrag ved nykloakering. Hvis det er tvivlsomt,
om forsyningen har været involveret i det oprindelige kloakeringsprojekt,
og det dermed er usikkert, om spildevandsanlægget skal karakteriseres som
privat eller offentligt, kan det konkluderes, at anlægget må anses som offentligt, såfremt forsyningen har ageret, som om forsyningen havde ansvaret for anlægget.”