Maglebysagen – husejere vs. Vordingborg Kommune – Magleby kloaksag


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/retssamfund.dk/public_html/wp-content/plugins/social-warfare/functions/social-networks/googlePlus.php on line 71
Magleby kloaksag: Et gammelt kloakrør af beton i fin stand.

Kloakrør med krave og muffe fra ca 1960’ere. Maglebys gamle fælleskloak (vej- og husspildevand). Udformingen viser, at det et ikke er drænrør – som har stump tilslutning. Rørene blev beskadiget ved kloaksepareringen i 2013, og derfor hentet op. De lå i en dybde på tre meter. Hvis det udelukkende havde været tale om et vejafvandingsanlæg, så havde dybden blot været en halv meter.

Maglebysagen har paralleller i hele landet

Maglebysagen omhandler hvorvidt det kommunale forsyningsselskab Vordingborg Forsyning har lovhjemmel til at opkræve tilslutningsafgift af de cirka 80 husejere i den lille landsby Magleby på Østmøn. Landsbyens husspildevand blev i 2013 separeret fra det eksisterende kloaksystem, som efter mange husejeres opfattelse var offentligt anlagt, ejet og vedligeholdt. Husspildevandet bliver herefter ledt 12 km vestpå til et centralt renseanlæg i Stege. Tilslutningsafgiften er cirka 35.000 kroner per husstand.

Maglebysagen har fået stor mediebevågenhed. Over hele landet er der lignende uenigheder mellem husejere og kommuner, fordi kommunerne i disse år har vedtaget at afkoble mange landsbyer fra de gamle fælleskloakker (husspildevand, regnvand og vejvand i samme ledning). Det separerede husspildevand bliver typisk ført til et centralt renseanlæg. Husejerne bliver pålagt at gøre deres ejendom tilslutningsklar – kloakarbejder på egen grund – samt til at betale kubikmetertaksten for rensningen. Her må man som husejer bide i det sure æble og betale. Men med tilslutningsafgiften er det anderledes, her har husejerne en lovfæstet retsbeskyttelse.

 

Statsforvaltningens “ikke-afgørelse” i 2016

Maglebysagen burde have været prioriteret som en hastesag i Statsforvaltningen. I stedet trak den ud i tre år – og endte med en “ikke-afgørelse”.
Hvor det før 2010 var kommunerne, der stod for opkrævningerne af tilslutningsafgifter, så er det nu forsyningsselskaberne. Der blev i 2013 fra en borger i Mageby rettet henvendelse til Statsforvaltningen om opkrævningerne var lovlige. Det virkede logisk at gå til  Statsforvaltningen, eftersom det jo er kommunernes spildevandsplaner, der dikterer hvad der skal kloakeres. Og eftersom det er kommunerne der har arkiverne over gamle spildevandsplaner, udvalgsdagsordner, byggesager med mere. Forsyningsselskaberne er “blot” den eksekverende part.

Men desværre svigtede Statsforvaltningen. Efter at have haft sagen i tre år, kom Statsforvaltningen i august 2016 med hvad vi kalder en “ikke-afgørelse” – hvor Statsforvaltningen godt nok skriver en hel masse, men undlader at tage stilling til kernespørgsmålet: Var Magleby allerede offentligt kloakeret – og er tilslutningsafgifterne dermed ulovlige?

Ifølge Statsforvaltningen er betalingsspørgsmålet et anliggende mellem Vordingborg Forsyning – ikke kommunen – og husejerne. Og da Statsforvaltningen kun fører tilsyn med kommunerne – og ikke de 100% kommunalt ejede forsyningsselskaber – er konklusionen, at det ikke er Statsforvaltningens bord.

Ifølge Statsforvaltningen kræver det en domstolsbehandling at afgøre, hvorvidt Magleby allerede var offentligt kloakeret før 2010, og dermed ikke kan pålignes tilslutningsbidrag.

 

Hemmelige telefonsamtaler med Vordingborg Kommune

Da Uffe Thorndahl fandt ud af, at Statsforvaltningen og Vordingborg Kommune havde talt sammen 3 gange umiddelbart før Statsforvaltningens “ikke-afgørelse”, bad han selvfølgelig om aktindsigt i dialogen. Statsforvaltningen har imidlertid kategorisk afvist, at give ham de notater, som bør være udarbejdet om telefonsamtalerne. Dermed overtræder Statsforvaltningen Offentlighedsloven.

Uffe Thorndahl har i denne sag modtaget de øvrige telefonnotater, han har bedt om.

 

Betalingsloven

Lovgrundlaget for opkrævning af tilslutningsafgift er den såkaldte Betalingslov. Betalingsloven er ikke mere kompliceret, end at de fleste selv kan forstå den –  hvilket også er hensigten med den!

Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før den 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.
Husejerne henviser til betalingslovens §2 st. 1, hvor der står: “Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før den 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.” Husene i Magleby var frem til omkloakeringen i 2013 tilsluttet det kommunalt ejede fælleskloaksystem, som i det væsentlige stammer tilbage til Magleby sognekommunes tid. Der er dokumentation for kommunalt godkendte tilslutninger fra  1950’erne og helt op til 1980’erne.

 

Kommunen ville ikke lytte

Trods at nogle husejere satte sig godt og grundigt ind i materialet og fremskaffede sig dokumentation, nægtede Vordingborg Kommune at lytte. Tværtimod brugte kommunen ikke ubetydelige midler på at modbevise  borgernes påstande. Herunder assistance fra advokatfirmaet Horten, som resulterede i bl.a. denne rapport. En rapport som Østmøn Lokalråd senere betegnede som “helt uden værdi i sagen”.

 

Uffe Thorndahl gik ind i sagen

De kritiske husejere smed i 2014 håndklædet i ringen, i frustration og erkendelse af at man var oppe imod stærkere kræfter. Men så gik Uffe Thorndahl ind i sagen. Med en gigantisk indsats dykkede Uffe ned i Magleby kloaksag, hvilket resulterede i en meget omfattende dokumentation, som støttede opfattelsen at den gamle kloakering var offentlig. Uffe Thorndahl taler ikke kun som borgerretsambassadør, men fagmand: Uffe er af uddannelse civilingeniør med spildevand som specialområde. Han har i løbet af sine erhvervsaktive år udarbejdet adskillige spildevandsplaner for kommuner, siddet som næstformand i DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), og på nærmeste hold fulgt lovgivningsprocessen omkring den for Maglebysagen meget relevante ændring af betalingsloven i 1992.

Uffe Thorndahl har allerede i 2014 indgående gjort rede for Maglebysagen inklusive lovgivning og historisk perspektiv, i sin hvidbog. (Nederst på siden i dette link finder du bilagene).

 

Kloakeringen har udløst flere tvangsauktioner

“Hvordan skal vi forholde os til noget som mest minder om et kriminelt overgreb på skatteborgernes penge?” – U. Thorndahl
Maglebys separatkloakering i 2013 blev besluttet uden inddragelse  af borgerne, og har været et hårdt slag for den lille landsby, som har mange økonomisk svage beboere. Kloakeringen har bl.a. udløst fem tvangsauktioner, og tvangsudsættelse af en enlig mor med to børn uden genhusning. Et pileanlæg havde været bedre for miljø og økonomi!

I 2017 har Vordingborg Forsyning (telefonisk oplyst til Margareta Dahlström af Forsynings-  og Teknik- og Miljøudvalgsformand Thomas Christfort d. 22.3. 2017)  tilbudt afdragsordninger på helt ned til 1000 kroner/år til de resterende husejere. Dette har formentlig været stærkt medvirkende til, at cirka 10 har indgået afdragsordninger med Forsyningen i januar-marts 2017. Hvis alle oprindeligt var blevet tilbudt så favorable ordninger, havde tvangsauktionerne måske kunnet undgås!

 

Lovgivning og historik

Da amterne i sin tid anlagde veje for at imødekomme de krav, som en kraftigt forøget privatbilisme stillede, så skulle der kloakeres under alle omstændigheder, for at aflede vandet fra de brede asfaltveje. I denne periode blev vandskyllende toiletter almindelige også på landet. Derfor var det samfundsmæssigt klogt at lave fælleskloakker i forbindelse med vejarbejderne.  De skulle blot graves en del dybere, for at sikre det nødvendige fald fra afløb i husenes kældre. Det var med andre ord tale om betydende anlægsarbejder.

Kravet for tilslutning til disse fælleskloakker, som findes over alt i Danmark, var typisk at WC-vandet først skulle passere gennem en bundfældningstank, også kaldet septiktank eller trixtank. Det var kommunerne, der gav tilladelse til tilslutning. Af Møn Kommunes byggesagsmapper for ejendommene i Magleby i 1970’erne og 1980’erne fremgår, at kommunen konsekvent har givet tilladelse til tilslutning til “kommunens kloak” (og tilsvarende betegnelser), på betingelse af at WC-vandet først har passeret en septiktank.

Indledningsvis benægtede Vordingborg Kommune, at der i det hele taget var et kloakanlæg i forvejen, og at det var kommunalt ejet. Kommunen sagde, at det var tale om “rørlagt grøft”, “privat anlæg” og lignende. Efter indrømmelsen af, at systemet er offentligt og ejet af kommunen , har kommunen forsøgt sig med, at det ikke er et “offentligt spildevandsanlæg”, fordi der ikke er et renseanlæg i den anden ende. Men det gør ikke en forskel. Dengang anlægget blev etableret var det nemlig meget almindeligt, at ejendommenes spildevand efter passage af bundfældningstank (septictank, trixtank), via et ledningsanlæg blev ledt til en recipient såsom et vandløb, grøft eller lignende.

“Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.”
Og den gældende Spildevandsbekendtgørelse kapitel 2 §4 st. 7 definerer da også “spildevandsanlæg” således : “Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.”  Det er altså definitionsmæssigt et spildevandsanlæg, selv om det “blot” afleder – og ikke renser.

 

Lovændringen i 1992

Det er uden betydning, om der er betalt tilslutningsbidrag.
Den i dag gældende lovgivnings principper omkring betalingsregler blev indført som en forenkling af reglerne tilbage i 1992. Frem til 1. juli 1992 var det nemlig vigtigt at kunne bevise, at man havde betalt tilslutningsafgift, men med lov nr. 388 af 20 maj 1992 (som i parentes bemærket blev udformet under Per Stig Møller som miljøminister) fik vi formuleringen “Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet til eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.”
“Alle opkrævninger efter første juli 1992, som gælder ejendomme, der var offentligt kloakeret før d. 1. januar 2010, er således foretaget uden lovhjemmel.”
Altså igen det vigtige lille ord “eller”!

Hér kan vi referere til omkloakeringen af Hjertebejerg og Elmelunde, også på Østmøn, som foregik i 1992 / 1993, og som i det væsentlige er en parallel til Maglebysagen. Her blev husejerne opkrævet tilslutningsbidrag – fejlagtigt, eftersom  opkrævningerne er dateret efter skæringsdatoen 1. juli 1992! Men det der er interessant i denne sammenhæng er, at Møn Kommune med borgmester Knud Larsen i spidsen, bekostede en juridisk redegørelse udført af det ansete advokatfirma Arne Stecher. Advokat Eigil Worms redegørelse konkluderer på basis af kommunens materiale, herunder spildevandsplaner, at det gamle kloakanlæg i Hjertebjerg-Elmelunde er offentligt. Eigil Worms redegørelse fra 1993 falder på alle væsentlige punkter helt i tråd med Uffe Thorndahls redegørelse tyve år senere.

Advokat Eigil Worm fra firmaet Arne Stecher leverede helt igennem lødige notater til kommunen. Det samme kan man desværre ikke sige om det efterhånden omfangsrige materiale, som Vordingborg Kommune / Vordingborg Forsyning  tyve år senere har bestilt af advokatfirmaet Horten. Horten strækker sig langt -alt for langt! – for at imødekomme bestillers ønske, og leverer dermed et fagligt uforsvarligt arbejde.

Det er i sig selv dybt problematisk, at skattekroner bliver brugt på juridisk assistance imod borgerne. Der er sket et markant moralsk skred, idet Hortens notater er meget langt fra standarden i Eigil Worms meget saglige notat, selv om bestilleren i begge tilfælde var kommunen.

 

Spildevandsplaner, byggesagsmapper og BBR-udskrifter

Af kommunernes gamle spildevandsplaner fremgår, hvilke kloakanlæg der er offentlige. Med amtets godkendelse har spildevandsplanerne samme retsstatus som en juridisk kendelse.
 Problematikken er således ganske ukompliceret. Husejernes standpunkt er yderligere underbygget af byggesagsmapper, BBR-udskrifter og mest væsentligt: Møn Kommunes gamle spildevandsplaner fra 1977 og 1987, som slår fast, at fælleskloakanlægget i Magleby er offentligt, dvs. ejes og passes af Møn Kommune.  Spildevandsplanerne er juridisk vægtige dokumenter. Spildevandsplanerne blev – ikke uden videre, men efter en omstændelig sagsgang –  godkendt af Storstrøms Amt. Med amtets godkendelse har planerne samme juridisk status som en kendelse eller dom. Hvilket burde overflødiggøre al yderligere diskussion!

At der sidenhen har været kommunesammenlægning, og spildevandsområdet er overgået til det kommunalt ejede Vordingborg Forsyning, er  i denne sammenhæng uden betydning. Vordingborg Kommune burde selv have konkluderet, at Magleby allerede var offentligt kloakeret, senest da husejerne gjorde opmærksom på kendsgerningerne. Men det er som bekendt desværre ikke sket.

De famøse BBR-udskrifter er i sig selv en skandale, og er beskrevet for sig selv. Frem til 1997 stod der på de fleste BBR-udskrifter for Magleby “offentligt kloakeret”. Uden orientering af husejerne, blev dette ændret af Møn Kommune til “mekanisk rensning” og lignende.

Uffe Thorndahl har endvidere søgt om aktindsigt i de lovmæssigt påkrævede  tømningsordninger af bundfældningstanke, men desværre uden resultat, da de ikke findes / kan findes.

 

En tur rundt Naturstyrelsen

Statsforvaltningen bad i 2015  Naturstyrelsen om en vejledende udtalelse i Maglebysagen. Dette er en helt normal procedure. Tidligere var kloakeringssager  Miljøstyrelsens område. Efter en rum tid kom Naturstyrelsens udtalelse, men den er desværre “intetsigende”, da den ikke forholder sig til den konkrete sag, men vejleder om lovgivningen i ret vage vendinger. Naturstyrelsens udtalelse mangler derfor desværre den retningsgivende klarhed og autoritet, som 1990’ernes tilsvarende udtalelser fra Miljøstyrelsen udmærkede sig ved. I Uffe Thorndahls hvidbog er der et par eksempler på kortfattede, klare og konkrete tilsvarende udtalelser fra Miljøstyrelsen.

Senere i 2015 blev spørgsmål om spildevand overflyttet fra Naturstyrelsen til Erhvervsstyrelsen, så kontinuiteten har fået endnu et hug.

 

En stor mængde dokumenter dukker pludseligt op

I starten af 2015 dukkede der pludselig en stor mængde hidtil ukendte dokumenter op i kommunens arkiver. I forbindelse med det har Uffe Thorndahl bedt om aktindsigt i byggesagsmapperne for endnu to østmønske landsbyer, Mandemarke og Busemarke, som kæmper med eksakt samme problematik. Trods gentagne påmindelser, og trods at Vordingborg Kommune i december 2014 over for Statsforvaltningen har lovet, at aktindsigtsbegæringer vil blive imødekommet inden for 7 dage, som offentlighedsloven foreskriver, så gik der over 6 måneder, før kommunen via avisen Sjællandske udtalte, at man ikke har kunnet finde dokumenterne. Lidt senere, i november 2015, fik Uffe Thorndahl – efter lang tids anmodninger – dog lov til selv at gennemgå flere tusinde sider på Vordingborg Kommunes afdeling for Plan & Miljø i Langebæk. Det materiale han fandt, har styrket husejernes sag yderligere.

 

Maglebysagen vokser

Fra at have været en begrænset sag, er sagen om kloakering af  Magleby vokset i mange retninger, og giver i sin helhed et trist billede af inkompetence, vennetjenester og manglende retssikkerhed i kommunen, nu som før.  Jo mere sagen trækker ud, des mere kommer der frem af belastende materiale og relaterede sager.

Sagen er vokset geografisk til at omfatte de fleste landsbyer på Østmøn. Ifølge Møn Kommunes spildevandsplaner var ikke kun Magleby, men også Hjertebjerg, Elmelunde, hovedparten af Borre, Busene og Mandemarke offentligt kloakeret. Alle opkrævninger efter 1. juli 1992, som gælder ejendomme, der var offentligt kloakeret før d. 1. januar 2010 er, som tidligere forklaret, foretaget uden lovhjemmel.

 

Forskelsbehandling: Tjørnemarke og Neble

Møns og sidenhen Vordingborg Kommunes administration af spildevandsområdet er på mange måder uden sammenhæng. Således er landsbyerne Tjørnemarke og Neble (Nøbølle) på Vestmøn  for så vidt kloakering identiske med Magleby m.fl. på Østmøn. De blev fælleskloakeret i forbindelse med udvidelsen af amtsvejen i 1950’ene og 60’erne, og husene blev tilsluttet via septiktank (for Nebles vedkommende blev spildevandet dog ledt til fælles bundfældningstank). I 2006 blev Neble og Tjørnemarke separatkloakeret,  og husspildevandet blev afskåret til Stege Renseanlæg. Men: Nebles og Tjørnemarkes indbyggere blev ikke opkrævet tilslutningsafgift. Vordingborg Kommune har ikke været i stand til at forklare denne forskelsbehandling.

 

Camping Møns Klint

Den omfattende optrevling af Maglebys kloaksag har også ført opmærksomheden hen imod Maglebys nabo et par km mod øst: Camping Møns Klint. På forunderlig vis er det lykkedes campingpladsen, helt tilbage fra halvfjerdserne af, i det store hele at gå under myndighedernes radar rent kloakeringsmæssigt. I 1993 blev der etableret et privat renseanlæg, som i alle år har været meget underdimensioneret – hvilket prøvetagninger af vandet i recipienten Vrinskebæk har dokumenteret. Men fordi først Møn Kommune og siden Vordingborg Kommune har svigtet deres rolle som tilsynsmyndighed, er forureningen fortsat årti efter årti. Uffe Thorndahls indsats har  omsider hevet denne miljøskandale ud af sin tornerosesøvn.

Ved siden af Campingpladsen med en udledning i højsæsonen svarende til 1200 PE (personenheder) er Maglebys udledning beskeden, ca en tiendel, dog hele året. Men hvordan kan det være, at kommunen ser gennem fingrene med godsejer Scavenius (ejer af Camping Møns Klint), og samtidig udviser en ufattelig emsighed, når det kommer til lille Magleby?

Læs mere om Camping Møns Klints og GeoCenter Møns Klints spildevand i teksten om Mandemarke og Busemarke.

 

Forsyningens formand slipper for tilslutning

Noget andet der er “dukket op” er Vordingborg Kommunes Teknik- og Miljø-udvalgsformand og Vordingborg Forsynings formand Thomas Christforts (K) egne forhold. I 2011, mens han var formand for Forsyningen (men før han blev formand for Teknik- og Miljø-udvalget), fik han tilladelse til at udlede 5 PE (personenheder) spildevand fra en nyopført mandskabsbygning ved Tjørnemarke, via bundfældningstank til Stege Bugt. Dette på trods af, at ledningen krydser den offentlige spildevandsledning til Stege Vandværk. Uffe Thorndahl har sandsynliggjort, at 5 PE er en grov underestimering, det reelle tal er måske 10 PE eller mere. Thomas Christfort er en af Møns største jordejere.

Dobbeltkasketten som formand for Teknik- og Miljø-udvalget og  Forsyningen burde i øvrigt ikke være mulig. Hensigten med udskillelsen af forsyningsselskaberne fra kommunerne i 2010 (senest) var bl.a., at der skal være en klar adskillelse imellem myndighed og drift.

 

Er en borgmesters underskrift værdiløs?

Knud Larsens underskrift i 2003 I begyndelsen af 2016 dukkede der et skøde op, som omhandler Salg af Klintevej 496 A-C i Magleby i 2003. Sælger var daværende Møn Kommune. På skødet side 8 står under salgsvilkårene, at ejendommen – som består af tre beboelsesenheder – “har afløb til offentligt spildevandsanlæg”. Hermed har borgmester Knud Larsen med sin underskrift – på kommunens vegne i henhold til den gældende lov om betalingsregler for spildevandsanlæg – garanteret, at der ikke på noget senere tidspunkt kunne pålignes ejendommen tilslutningsbidrag.

Dette, skulle man tro, forvandler Maglebysagen til en ren tilståelsessag! Borgmester Knud Larsens egen underskrift står på kontrakten. Hvordan kan man som kommune blot 10 år senere påstå, og derefter med største stædighed fastholde, at ejedommen ikke er offentligt kloakeret, men skal betale hele 3 tilslutningsafgifter, i alt over 100.000 kroner?

Det siges, at den første løgn er den største, herefter bliver man fanget i sine egne løgnes spind. Knud Larsen (Venstre) er også borgmester i dag (afgik dog før tid d. 31.3. 2017), for Vordingborg Kommune. Konfronteret med sin egen underskrift siger han, at hans underskrift ikke skal tillægges den afgørende betydning, fordi han ikke selv kan være inde i alt han skriver under på, men stoler på sin medarbejderstab.
Man kunne selvfølgelig argumentere, at arbejdspres og så videre kan forklare, at underskriften var en fejl. Om det så holder i retten, er et helt andet spørgsmål.
Hvis der i øvrigt var lovhjemmel for opkrævningen, så ville det for alle andre end husejeren, give mening at lade det ligge. Men netop opkrævningens manglende lovhjemmel er sagens kerne! Et retssamfund er netop karakteriseret ved, at myndighedernes krav og dispositioner over for borgerne skal være begrundet i gældende lov.

Knud Larsen har været borgmester for Møn Kommune i flere omgange, herunder da nævnte spildevandsplaner blev vedtaget i 1977 og 1987, da Elmelunde og Hjertebjerg blev omkloakeret i 1992 og 1993, og da BBR-oplysningerne blev ændret med udgangen af 1996. I den langtrukne tvist om tilslutningsbidragets berettigelse har Knud Larsen brugt Magleby i valgkampen 2013, hvor konstitueringsaftalen lovede en “uvildig undersøgelse af tvister omkring kloaktilslutningsbidraget”. Men nogen uvildig undersøgelse kom der jo ikke. Derimod har Vordingborg Kommune aflønnet advokatfirmaet Horten for et særdeles ulødigt notat. Det estimeres, at kommunen har betalt i størrelsesorden flere hundrede tusind kroner for juridisk assistance, for at gendrive borgernes konklusioner i denne sag.